Eksempler på numre der arbejdes på – bliv en del af dem!

  • Ingredienser: Nordic Jazz – Funk
  • Trommer: Baxidenten
  • Guitar: Mikkel

  • Ingredienser: Rap – 90’er Pop – Funk
  • Trommer: Alexander Bach
  • Bas: Erik Atzen
  • Vokal: Osvald T. Atzen
  • Guitar: Anonym

  • Ingredienser: Glitchy electronic drums
  • Beat: Jonas Sandager BM

Ideen med det hele

Lydrummet har en mission om at blande så mange forskellige stilarter som muligt, for dermed at forsøge at skabe noget virkelig nyt og grænsesøgende.

Kom forbi Lydrummet og indspil et spor til et nummer, der allerede er godt på vej.

Hvis du hører noget herunder du føler for at arbejde videre på vil det være fantastisk, ellers finder vi noget i Lydrummet, eller starter på noget nyt!

Hvis du vil starte noget nyt, er det måske bedst gjort til en trommemaskine (EzDrummer 3), der senere bliver skiftet ud med en trommeslager.

Book en tid i appen, tag en ven eller to med om du vil og giv den gas i et par timer.

Når vi synes der er et spændende nok nummer, mixes det og uploades til SoundCloud, efter at det er godkendt af de medvirkende musikere. Man har altid mulighed for at optræde anonymt på et nummer, hvis det viser sig man ikke lige kan se sig selv i stilen. De involverede musikere får dermed tilsendt et prøvemix inden selve udgivelsen, som de kan tage stilling ud fra.

Alle de medvirkende har fælleseje af de respektive numre

Når du indspiller et spor til et stykke musik i Lydrummet, får du automatisk rettigheden til den pågældende musik, inklusiv de andre medvirkende musikeres bidrag. Du mister dermed samtidig din suveræne rettighed til dit eget bidrag – alle har fælleseje på den musik de er med på.

Kreditering

Musik man har været med på, må bruges offentligt, hvis man krediterer de andre medvirkende og Lydrummet. Eventuel økonomisk fortjeneste på musik man har været med på, skal efter bedste evne fordeles mellem de involverede musikere og Lydrummet.